torsdag den 21. juni 2012

Puuhh

For helvede da.
Så havde vi lige endnu en af de der oplevelser hvor al energien bliver suget ud af mig og jeg bliver ramt der hvor det gør nas! Skyggesider über alles, I know. Men der når det gør ondt helt inde midt i mig, der hvor jeg føler mig ramt i min utilstrækkelighed som mor. Og når jeg bliver 4 år fordi jeg bare synes det er uretfærdigt!
Børnenes far er taget på tur med nogle venner en uges tid idag, og inden det har børnene været hos mig i 2 uger, så det ender med 3 uger uden far (bortset lige fra en dag han 'passede' dem)
Lucas bliver så ked af det ved puttetid, og savner sin far. Og som den der total tjekkede rummelige mor jeg prøver at være er det jo helt okay. Jeg anerkender hans savn, trøster og forstår, lige så Fie ville være stolt. Men så siger drengen:
"Ja, for nu er det rigtig længe siden vi har været hos far, og der er bare meget sjovere hos far."
Så er det det begynder at stramme lidt indeni mig, men altså.
Victoria spørger så (med meget omsorg i stemmen):" Er det fordi vi altid kører rundt og ser nogle sjove steder og prøver noget?"
Der strammer det jo så endnu mere indeni, og jeg (heldigvis kun) tænker: "Ja, det er sgu da fordi jeg ikke har så mange penge, og han har den skide erstatning og bil og det har jeg heller ikke og og og...)
Men så svarer Lucas:"Nej, det er fordi han altid køber noget til os"
Av for helvede, så var det som om noget gik i stykker indeni mig (samtidig med at jeg blev vildt stædig - oh my big issue - og tænkte: ja, men jeg giver jer krafteddeme både kærlighed, nærvær og alt muligt følelsesmæssigt-agtigt, og det er altså meget mere vigtigt at I bare ved det...)
Men altså, ØV, at det er det de savner deres far for...
Jeg trækker lige vejret...

onsdag den 13. juni 2012

EM Bold

Ja, det er jeg jo så faktisk sådan en der interesserer mig for. Og vil gerne se alle kampene (eller ihvertfald alle Danmarks og Spaniens og andre interessante)
I skrivende stund står den 1-0 til Tyskland (mod Holland)
Men for halvanden times tid siden sad jeg nede i fodbold klubben sammen med the kiddies og en masse andre fra klubben og så Danmark - Portugal. Det var pisse hyggeligt at se den sammen med andre der også går op i det. Og den stod 2-2. Det var jo alt sammen meget godt. Og uafgjordt ville være fint for Danmark og det hele.
Men, men, men, men så scorede Portugal og så var festen slut. Bortset fra nogle af ungerne der holdt med Portugal (læs: Ronaldo) var det som om alt luft blevet slået ud af samtlige voksne på éen gang. Det fik mig for det første til at tænke tilbage på den dag jeg sad (alene, for børnenes far er IKKE fodboldinteresseret) og så Spanien - Schweiz. Og Schweiz vandt 1-0. Fuck, hvor blev jeg sur! Og hvor synes jeg bare overhovedet ikke det var sjovt at ungerne synes det var en sjov leg at drille mor og sige: "jubii for Schweiz" og "Buh for Spanien" Altså det var sådan helt så det nærmede sig at jeg skældte dem ud og det hele.
Nå, men da vi sad der hele banden idag og så kampen (inden det stod klart at Danmark ville tabe) gik det op for mig hvor hyggeligt jeg egentlig syntes det var. Det der fællesskab der er i sådan en klub. Nogle har det i en klub, nogle har det i familien, nogle har det i forbindelse med en religion, andre igen i forbindelse med en kriminel omgangskreds. Så er det jeg tænker, hold op, hvor vil vi mennesker bare gerne have et tilhørsforhold. Det er sådan set lidt ligemeget hvilket et, bare vi føler vi hører til.
Og det gør jeg så i en fodboldklub :-)

lørdag den 9. juni 2012

Pros and cons om singlemummy livet

Der flyver maaange tanker rundt i mit hovedet for tiden.
Og idag (som så var i tirsdags, men min computer driller så indlægget kommer først på idag) var jeg ude for en (sjov) oplevelse der fik mig til at lave en lille pros and cons liste i mit hoved over det der singlemummy life.
Nå, men selve oplevelsen var at jeg gik en tur på Frederiksberg. Op og ned af Godthåbsvej, på Grundlovsdag så det meste var lukket (hvilket mit dankort nok egentlig var ret glad for) MEN blomsterhandleren havde jo åbent, og jeg elsker blomster, og havde egentlig tænkt mig at jeg i mit nye liv ville købe friske blomster hver uge (men det var igen det der med dankortet)
Jeg gik ind, valgte nogle smukke hvide roser og skulle betale. Manden spørger på gebrokkent dansk:"Hvem du købe blomster til? Du købe blomster til din kæreste?"
Mig:"Nej, de er nu bare til mig selv"
Ham:"Hvorfor du købe til dig selv, din kæreste ikke hjemme?"
Mig:"Jeg har ikke nogen kæreste"
Ham:"Hvad? Hvorfor ikke? Sådan en smuk pige som dig? Skal jeg finde en til dig?
Mig:"Ha ha,ja, jeg ved det sgu egentlig heller ikke helt"
Ham:"Du få 10 kr. i rabat fordi du købe til dig selv"

Der startede min hjerne jo så.
Listen blev som følger:

Pros:
Rabat hos blomstermanden
Ingen til at nedlægge veto over mine lyslilla stole, (maaaange) lysestager eller roomspray
Frit valg på madlavningshylden (kikærter, oliven, artiskokker all the time)
Ingen ACDC på Ipoden
Kun vasketøj i vasketøjskurven

Cons:
Ingen til at putte med inde i sengen
Ingen til at holde om mig og kysse mig når jeg allermest har lyst til det
Ingen til at sidde og holde i hånden i parken/til fodboldtræning/skovtur

Man kan jo sige pro-listen er længere end con.....Men hvorfor er det så den der vejer tungest i hjertet?