Børnehjem

Jeg sad og snakkede med nogle søde venner forleden. Vi snakkede om hvor meget jeg glæder mig til der kom børnepenge. Mine børn spørger hvad der er for nogle børnepenge. Mine venner, som er nogle af de sjoveste jeg kender, svarede at det er sådan nogle penge man får i belønning for ikke at have sendt sine børn på børnehjem. Vi griner. Da vi kommer hjem spørger min søn så (måske en lille smule nervøs) om jeg ikke godt vil LOVE (for så er det jo lov) at jeg ALDRIG sender dem på børnehjem. Det lover jeg selvfølgelig.
Lige nu fortryder jeg det...

(og NEJ, selvfølgelig kunne jeg ALDRIG finde på at sende mine børn på børnehjem, de skændes bare lige lidt rigeligt ligenu)

Ferietid.

I den her ferie tid, er det ikke ubetinget nemt. Jeg nyder min ferie, jo. Jeg nyder at sove længe, ja for fanden. Jeg nyder mine børn, ihvertfald det meste af tiden. Men det er lidt mærkeligt at være på ferie alene. Jeg er sådan set slet ikke 'på ferie', jeg er lige nu i sommerhus, hvor vi har fejret morfars fødselsdag, men imorgen tager vi hjem og nyder resten af ferien derhjemme. Med fred og ro og forhåbentligt noget sol og varme og strand tur.
På vej herop i sommerhuset igår, siger min skønne søn: 'Mor. Jeg savner dengang vi skulle på ferie alle sammen sammen, og vi havde det så hyggeligt' Jeg kunne kun svare ham:'Det gør jeg også' For vi havde en mega hyggelig ferie fx sidste år. I luksus telt, på camping plads med pool und alles i Sverige. Det VAR en fantastisk ferie. Og jeg sidder lige nu og kunne godt drømme om at vi var på vej på ferie i en pakket bil - alle sammen. Men, måske ham der Turéll var en klog mand alligevel, fordi et forhold kan ikke overleve på fantastiske ferier, man skal vist alligevel holde bare lidt af sin hverdag...
Jeg trækker lige vejret dybt...
Der er mange følelser i det her liv. Og jeg prøver at lade dem være der.
Men nu løber jeg nu altså lige en tur.

Det der skilsmisse liv

Årh for filan. Det der skilsmisse liv. Det er jo ikke nemt, heller ikke selvom vi begge er helt afklarede med at vi ikke skal være kærester. For det er vi. Jeg flirter rundt med min søde 'gentleman friend' og forleden blev børnenes fra noget befippet da der stod Julie på hans Iphone da den ringede mens vi kørte i bil sammen. Det synes jeg faktisk var sjovt. Men jeg synes ikke det er sjovt at vi nu skal have børnene 7-7 og jeg synes ikke det er sjovt at jeg ikke er sikker på de får børstet tænder hver dag i de 7 dage, heller ikke at jeg tvivler på om farmand hører (og dermed også beder dem flette næbet - altså på den helt politisk-pædagogiske-måde) når de siger pik og fuck og andre ord der bare ikke lyder særlig pæne fra hverken en 7 eller 9 årigs mund. Men vi prøver. Eller jeg prøver. 7-7. Ja da. Nu har jeg ferie i de næste 2 uger, og jeg starter dem med en ferie mojito (eller 2) inden kiddies kommer hjem til moar imorgen. Så på bedste Alphabeat facon: vacation oh oh!