tirsdag den 25. december 2012

Juleferie - yay!

Åååh, hvor jeg elsker juleferie. Især sådan en som i år, hvor intet er planlagt. Vi kan gøre lige hvad vi har lyst til... SÅ tiltrængt.
Og vi nyder det i fulde drag, med julegaveleg, puslespil, læsning og gode film. Her til aften var det The Holiday. Mm, jeg elsker den, ikke kun pga Cameron Diaz og Jude Law, som ellers as usual er pisse lækre, næ nej også bare fordi den er hyggelig, christmassy og fuld af låååååve! Og det ER hyggeligt. Ja, det er sgu så.
Så ha' nu nogle dejlige juledage, nyd livet, hinanden og kærligheden!
Glædelig Jul!

tirsdag den 18. december 2012

Sjov

Jeg elsker sjov og ballade. Jeg elsker at lave fis og sige skøre ting. Jeg elsker sarkasme.
Og så elsker jeg alle disse sjove e-kort der findes på nettet.


mandag den 17. december 2012

Aaaaad!

Åh gud altså.
Man ved bare der er krible krable på besøg, når ens datter helt frivilligt siger: "Mor, vil du ikke kæmme mit hår, det klør"
Og altså, selvfølgelig har hun lus. AD!
Og mega tykt, langt, krøllet hår. FUCK!
Og så skal mit eget jo også tjekkes. DOBBELT OP PÅ AD! OG FUCK!
Men, da vi så stod derude på badeværelset og kæmmede og kæmmede, blev vi enige om at man godt må sige fuck, sgu, fandme, motherfucking og klamme lus... Men kun om lus.
Det synes vi er sjovt, og så går kæmningen lidt lettere. Pludselig siger hun:" hm, hvad er det nu det der grimme ord... Hm... Nå ja, bitch"
What? Men altså, når man må sige motherfucking lus må man vel også sige bitch lus... Eller...
Ja, ja don't judge, hun har virkelig besværligt hår at kæmme og det hjalp altså! :-)

torsdag den 13. december 2012

Venindesnak

Åh veninder er bare det bedste i verden.
Jeg havde en skøn eftermiddag og aften igår med en kær veninde som jeg ikke har set længe. Vi kan snakke om ALT, så efter flere måneder er der meget der skal vendes.
Vi fik da også rundet både madlavning, værdier, sex, børn, forhold, kæresteri og alt muligt andet.
Og vi sagde virkelig mange kloge ting begge to.
Blandt andet at det er vigtigt at være glad for sit liv. At være autentisk. At kende sit værd.
Og mens vi snakkede, gik det op for mig hvor glad jeg faktisk er for mit liv.
Og hvor fedt det er. Og at jeg kan mærke indeni at det ville jeg faktisk også være selvom ham den søde ikke var der. Altså det er jeg mega glad for at han er, for han er virkelig sød og sjov og dejlig. Og jeg ville blive ked af det og savne ham hvis han kom og sagde at han ikke ville mere.
Men det er sgu fedt at være ha' det godt sådan helt indeni!
Og nu, weekend med kiddies - Disney sjov, julekager, te, kys og kram indtil de siger "stoooop NU mor!!!"
God weekend!

onsdag den 12. december 2012

Fortsættelse følger...

på det misforståede hensyn. Fordi Camilla skrev (så rigtigt) at det jo ikke kun er single parents der ryger i denne misforståede velviljeheds-fælde overfor deres børn. Det er der også rigtig mange kernefamilie-forældre der gør.
Og så kom jeg til at tænke at, ja, det er jo lige præcis det:

Forældre er blevet bange for at sige fra.
Forældre er blevet bange for deres børn. Det synes jeg virkelig er skidt!

For helt ærligt, hvad er det for en generation vi får, hvis de er opvokset med at de har kunne styre det hele med deres reaktioner?
Og jeg blame'r faktisk lidt den der 'sig ja til dit barn' og 'skæld-ud er skadeligt for børn' bølge. Ikke fordi jeg er uenig, for det er jeg slet ikke. Jeg er helt enig. MEN fordi vi har pillet noget ud uden at give et alternativ.
I bladenes iver for at gøre os alle til gode forældre (eller skabe overskrifter der får os til at købe bladene) glemmer de at give os den respektfulde (overfor både barn og en selv) måde at sige fra på.
Og det er SÅ helt utroligt vigtigt at kunne sige fra, og det er der den ligger, tænker jeg. Fordi mange forældre ser det at sige fra og at give et "Nej" som noget skadeligt for børnene. Og det synes jeg er helt forkert.
Det der er skadeligt er netop IKKE at sige fra. At køre med på noget man ikke har lyst til.
For sådan en situation ender (tit) med en:"Ej, nu har jeg både leget med togbane, købt de ostehapser du ville ha' og [fill in the blanks] nu skal jeg altså igang med maden!" Istedet for en respektfuld:" Nej, jeg vil ikke lege med togbane ligenu".
Sådan set er det vigtigt at sige fra i sit liv, sådan helt generelt. Men især da i tætte relationer. Ellers bliver det nogle opslidende og hårde relationer.
Jeg tror også det er derfor at så mange forældre synes det er hårdt at være forældre. Fordi de giver afkald på dem selv når de er sammen med deres børn.
Og det er jo virkelig trist. Både for børn og voksne.

Ps. SELVFØLGELIG synes jeg også det er p*sse hamrende l*rte hårdt noglegange. Og når jeg synes det snakker jeg med hende her. Hun er den klogeste dame jeg kender.   

søndag den 9. december 2012

misforstået hensyn

Som skrevet før, tænker jeg meget. Men det er tit og ofte kloge tanker - det siger ham den søde ihvertfald :-)
Lige for tiden tænker jeg meget over det at være single parent og de her søde børn vi har.
Fordi jeg oplever at rigtig mange single forældre lader det HELE dreje sig om deres børn når de nu har dem, og så gøre alt det kedelige, voksen agtige når de ikke har deres børn. Men jeg synes faktisk det er helt misforstået hensyn at tage til børnene. Både fordi det er et ALT for stort ansvar at lade disse små søde poder få - at skulle tage stilling til og bestemme alt hvad der skal ske i den uge de er hos mor/far. Og fordi at sådan er livet jo ikke.
Vores opgave som forældre er, som jeg ser det, ikke så meget at opdrage vores børn, men at gøre dem klar til livet. Og så selvfølgelig vise dem hvordan vi synes man skal opføre sig overfor andre mennesker.
For livet kan være virkelig barskt hvis man tror det handler om kun at gøre det man har lyst til når man har lyst til det. (Don't get me wrong, jeg synes det er virkelig vigtigt at navigere efter lyst og nydelse i sit liv, men for fucks sake, engang imellem skal man også gøre ting der bare er røv)
Og hvad er det for nogle børn vi får, hvis de den både den ene og den anden uge er vant til at alt kører efter deres ønsker?
Jeg tror det er vigtigt at de oplever at der skal vaskes tøj, gøres rent, handles ind. Besøge venner eller veninder som måske ikke lige er deres 1. prioritet osv.
Og så synes jeg det burde være enhver (single) forældres mantra at:
Når børn er græder fordi får et nej, er det et udtryk for at de er kede af at de ikke lige kan få deres vilje lige nu.
Og det er okay! Det må de godt. Vi kan jo også blive sure eller kede af det hvis vi ikke får det job/ lønstigning/ sko/ sofa vi lige ville.
Sådan er livet. Det er ikke altid retfærdigt - men det er godt!

Ps. Og kig så lige ud på det smukke, smukke vinterlandskab. Armen altså. Walking in the winter wonderland!

lørdag den 8. december 2012

December...

Ej, jeg har jo ikke skrevet et eneste indlæg her i december!
DET går ikke. For jeg eeelsker faktisk december. Jeg elsker jul, sne (men KUN i december!) konfekt, julemusik, gaver, guld og glimmer, levende lys, og alt det der.
Og folk (de fleste) er glade og søde og smiler i december. Det er da dejligt.
At jeg så er ved at blive ruineret fordi jeg (i et virkelig ugennemtænkt øjeblik af mit liv) besluttede at børnene skulle ha' en julesok i år, hvor henholdsvis nissen og jeg (datteren ved godt det er mig, knægten ved det vel egentlig også men kalder det ihvertfald stadig nissen) ligger en lille gave hver dag istedet for sådan en pre-fabrikeret gave kalender fra playmobil eller lego friends til sølle 159 (eller 99 hvis man liiige venter til den 3. december) betyder vel heller ikke noget midt i juleglæden....eller.
Nej, det gør det faktisk ikke. For jeg er glad for mit liv - uanset hvad der står på kontoen. Og jeg har taget en beslutning. Jeg gider ikke bekymre mig. Jeg har tillid til at det nok skal gå og jeg vil handle på mine idéer og ønsker (og så prøve at være lidt fornuftig med de penge jeg har, og spise meget pasta de uger jeg ikke har ungerne).
And it's all good. Fordi mine børn er skønne. Mine kollegaer er skønne. Mine venner er skønne. Mine overboer er skønne. December er skøn!