lørdag den 11. maj 2013

Singlemummy in trouble

Igår aftes endte jeg i en rigtig singlemummy trouble.
Mit ene barn var hjemme, det andet var ude og skulle sove hos en klassekammerat. Kl 22.45 ringer moren til klassekammeraten. Mit barn er ked af det og vil hjem. Jeg får hende i røret, hun er helt opløst af gråd og hikster h-h-h-e-e-e-j M-m-o-o-r... Der er intet at gøre, hun skal hjem! Men jeg er hjemme med et halvsovende barn, ingen bil, ingen naboer hjemme. Børnenes far er ikke hjemme, og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Panikken breder sig. Tanken om min 'lille' pige, helt ulykkelig stresser mig og giver panikken plads til at brage ud i hver en celle i min krop. Jeg ringer til min gamle nabo, heller ikke hjemme. Mere panik. Jeg ringer til en veninde, hun smider hvad hun har kl 23 en fredag aften, henter mit barn og kører hende herhjem.
Panikken bliver fluks sendt væk, jeg trækker vejret, og alt ender så fint. All is well. Jeg siger tak, mindst 10 gange. Vi drikker cola og vi catcher up. Med endnu et tak ind imellem. Men tak føles så fladt. Hun har lige bragt min lille, grædende, hjemve fyldte pige hjem til mig. Ord kan ikke beskrive HVOR taknemmelig jeg er.
Helt ærligt. Jeg er sindssyg taknemmelig. Tænk hvor heldig jeg er, at have sådan nogle dejlige mennesker i mit liv.
Jeg er fandme heldig!
Der er mange ting jeg ikke har, men jeg ved, jeg altid har nogen at ringe til, uanset hvad det sker.
Og det er sgu meget mere værd end en stor bil. Gucci solbriller. Designer møbler. Og hvad jeg ellers drømmer om engang imellem.

torsdag den 9. maj 2013

Keep it simple

Jeg er dybt fascineret af livet. På alle planer. Og jeg elsker at tale (ofte i laaang tid) med mine venner og veninder om livet. Jeg er enormt nysgerrig på hvordan andre folk lever deres liv, hvordan de tænker om livet og hvilke overbevisninger der gør at de gør som de gør i forskellige situationer. Jeg elsker at blive klogere på mine medmennesker og især på mig selv. Og det bliver jeg når jeg er sammen med andre mennesker. Fordi jeg har øvet mig (og JO! Det har været en lang proces) i at finde ud af hvad mine egne reaktioner bunder i. Jeg har lært, at det der trigger mig i andre mennesker, tit og ofte handler om mig selv, og på den måde bliver jeg klogere når jeg snakker med andre mennesker. Det er alt det der skyggearbejde Pernille (www.pernillemelsted.com) snakker om. Det er egentlig ganske simpelt. Og det elsker jeg. At gøre livet simpelt. Det behøver ikke være så svært. Det behøver ikke være så dramatisk. Det behøver ikke være så kompliceret. Keep it simple.
Vi bestemmer selv HVORDAN vi vil leve vores liv. Og hvordan vi vil tackle det lort vi engang imellem bliver budt af livet, for jo, det gør vi - ALLESAMMEN. Forskellen er kun hvad vi vælger at lade det betyde for os. Og om os.


mandag den 6. maj 2013

Februar - really?

Ej, var det virkelig i februar at jeg skrev sidst herinde? Det går jo ikke. Virkelig ikke. Nå, men tiden flyver jo helt sindssygt vildt. Men det er ingen undskyldning. Jeg hygger mig når jeg skriver på bloggen. Jeg er her endnu. Og mine tanker er her også endnu. Mine meninger. Mit liv.
Ja, jeg er her endnu... Og det er ham min søde kæreste også.