fredag den 18. januar 2013

Alt og ingenting

Det er hvad der foregår i mit hoved for tiden. Alt og ingenting på én gang.
Nogle gange myldrer tankerne rundt i ét virvar, og det er både de der 'trives-børnene-nu-i-det-her-dele-liv-tanker' og de der 'synes-ham-den-søde-nu-også-at-jeg-er-ligeså-sød-som-jeg-synes-han-er-tanker' til de der 'fuck-alt-det-crap-alt-er-godt-lalleglade-tanker'.
Det er vildt det her liv. Altså ikke mit som sådan, men sådan helt generelt. På sådan et helt dybt eksistensielt (okay, det er for sent til et indlæg med sådan nogle svære ord) plan. Det er sgu da vildt, vi har denne her tid - ingen ved helt hvor lang tid det egentlig er. Men en ting er sikkert - det går sindssygt stærkt. Og så gælder det sgu da bare om at gøre den tid meningsfuld.
Og det er jo meget individuelt hvad der giver mening. Lige nu behøver det ikke være store, vilde ting der giver mening i mit liv. Men jeg kan mærke det ligeså snart jeg får forvildet mig ud i noget som ikke giver mening for mig. Og det skal jeg blive bedre til at lytte efter. Min krop og mit hoved giver mig alle svarene når jeg bare lige gider være stille et øjeblik og lytte efter, men derefter er det mit (Oh fuck, KUN MIT) ansvar at reagere, handle, gøre noget!
Jeg kan heldigvis også mærke når det hele giver god mening... Og det gør det ofte. Og det er dejligt. Og det er jeg fandme stolt over. At jeg faktisk formår at gøre mig selv glad.
Selvfølgelig er der også mange andre mennesker indenfor min rækkevidde som jeg nyder at bruge min tid med, som jeg elsker at snakke med, at grine med, at hænge ud med, at lege med.
Det er min 'krymmel' på livet.  

mandag den 7. januar 2013

hurra for min stædighed...nogle gange

Idag har min stædighed givet pote.
Allerede igår gik jeg igang med at bore huller i mine fliser på badeværelset for at sætte en hylde op.
Men, men, men det skulle jo så vise sig at være nogle m*therf*cker hårde fliser jeg har i mit badeværelse (JA, jeg bilder mig ind at de er hårdere end andre fliser) så det var nærmest umuligt. Jeg borede, og borede, og kom kun meget lidt ind i flisen. Jeg bandende utrolig meget, og måtte også ud og løbe en tur for at rase lidt af...
Lige lidt hjalp det. Lorte bor, tænkte jeg så (eller jeg sagde det også højt, og faktisk med lidt flere grimme ord foran) for det er selvfølgelig ikke mine bore skills der er noget galt med...
Så idag da jeg kom på arbejde og klagede min nød, siger den søde arbejdsmand der var kommet for at lave nogle lamper, at jeg da bare kunne låne hans bor, og prøve med det (og helt ærligt, før vi går videre synes jeg bare lige at det er fantastisk at der er sådan nogle søde og rare mennesker der gerne vil hjælpe andre rimelig fremmede mennesker og låne deres ting ud....)
OG det hjalp selvfølgelig! Hurraaaa, hylde op og jeg er stolt.
Og jeg takkede min stædighed. Andre gange bander jeg den laaaangt væk, og det er jo det jeg er ved at lære. At bruge den som drive der hvor jeg har brug for den, og at lukke ned for den og overvinde nogle (for mig grænseoverskridende) skridt, når den afholder mig fra noget jeg egentlig gerne vil bare fordi jeg er stædig.
At finde gaven i de der (irriterende) egenskaber jeg har.... 

søndag den 6. januar 2013

Back on track.

Jeg har sådan set været tilbage på arbejdet allerede fra d. 2 januar (og, JA, det burde jo seriøst være forbudt at starte så tæt på nytårsaften)
Men det var uden børn, for de var hos deres fra de første dage af det nye år. Så imorgen starter det sådan helt rigtig.
Det der med op meget tidligt mens det stadig er buldermørkt (endnu en burde-være-forbudt), få de dersens børn i noget tøj, prøve at prakke dem noget morgenmad på, for det er nemlig rigtig vigtigt for at klare resten af dagen (mens jeg selv render rundt og lige laver alt muligt i et forsøg på at kammouflere at jeg selv ikke kan få noget ned så tidligt om morgenen), huske gymnastiktøjet og komme ud af døren i god tid. Phy.
Så jeg kan godt forstå når Victoria her til aften fra sin seng siger:"Mor, jeg synes godt det kan være lidt svært at falde i søvn om søndagen, fordi jeg ikke er så vild med at jeg skal i skole imorgen, så det føles lidt mærkeligt indeni."
Mit kloge, skarpe barn.
Hun er sgu cool. Og jeg har valgt (at prøve på) at acceptere at hun bare ikke kan li' at gå i skole, og at hun har nogle issues og kampe selvom hun kun går i 3. klasse. Støtte hende hvor jeg kan, lære hende hvordan livet er, lade hende vide jeg altid er her for hende, og ellers lade hende klare sig lidt selv.
Og så selvfølgelig fortælle hende hvor sød og skøn og sjov og dejlig jeg synes hun er - det kan man aldrig høre for meget :-)
Så er vi igang - 2013!