søndag den 9. juni 2013

WTF?

Jeg er forarget! Helt vildt god fammeldags forarget.
Forleden hørte jeg The Voice i bilen med ungerne. Fordi P3 lige havde radioavis, og børnene generelt synes de snakker for meget der. Jeg synes (oftest) de er skide sjove, men det er faktisk historien ligegyldigt, så - The Voice.
Der er jo så tilgengæld reklamepauser derovre. Og vi holder lidt i kø, da der kommer reklamer og en damestemme siger noget med:
Du elsker din partner, hverdag og vasketøj, keder dig, ikke forlade trygheden, få spænding og forelskelse igen, HA' EN  AFFÆRE!
Du har måske nok hørt den, den er en reklame for et datingsite for folk i forhold der vil have en affære.
Jeg bliver simpelthen helt trist indeni af at høre det.
For hvor er det dog forkert.
Hvis der er noget galt i dit forhold skal du sgu da åbne din mund og TALE med din partner om det!
Og tage ansvar for det der nu engang måtte komme på bordet. Det kan ende med et fantastisk forhold. Eller en skilsmisse, ja nogle gange er skilsmisse måske det bedste valg (jo, også for børnene).
For fucks sake. Ej, jeg bliver virkelig ked af at tænke på hvor mange forhold der nok kører på den måde.
Overlever på trygheden. Børnene. Huset de ikke har råd til at sælge nu.
Så bliver de sammen. Knalder til højre og venstre. Taler ikke sammen.
Jeg SAVNER sådan noget mere ærlighed, autenticitet og ansvar ude i vores verden.
Vær dig selv. Vær levende.
Mærk livet - men ha' for helvede ikke en affære.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar