Åååh, hvor jeg elsker juleferie. Især sådan en som i år, hvor intet er planlagt. Vi kan gøre lige hvad vi har lyst til... SÅ tiltrængt.
Og vi nyder det i fulde drag, med julegaveleg, puslespil, læsning og gode film. Her til aften var det The Holiday. Mm, jeg elsker den, ikke kun pga Cameron Diaz og Jude Law, som ellers as usual er pisse lækre, næ nej også bare fordi den er hyggelig, christmassy og fuld af låååååve! Og det ER hyggeligt. Ja, det er sgu så.
Så ha' nu nogle dejlige juledage, nyd livet, hinanden og kærligheden!
Glædelig Jul!
tirsdag den 25. december 2012
tirsdag den 18. december 2012
Sjov
Jeg elsker sjov og ballade. Jeg elsker at lave fis og sige skøre ting. Jeg elsker sarkasme.
Og så elsker jeg alle disse sjove e-kort der findes på nettet.
Og så elsker jeg alle disse sjove e-kort der findes på nettet.
mandag den 17. december 2012
Aaaaad!
Åh gud altså.
Man ved bare der er krible krable på besøg, når ens datter helt frivilligt siger: "Mor, vil du ikke kæmme mit hår, det klør"
Og altså, selvfølgelig har hun lus. AD!
Og mega tykt, langt, krøllet hår. FUCK!
Og så skal mit eget jo også tjekkes. DOBBELT OP PÅ AD! OG FUCK!
Men, da vi så stod derude på badeværelset og kæmmede og kæmmede, blev vi enige om at man godt må sige fuck, sgu, fandme, motherfucking og klamme lus... Men kun om lus.
Det synes vi er sjovt, og så går kæmningen lidt lettere. Pludselig siger hun:" hm, hvad er det nu det der grimme ord... Hm... Nå ja, bitch"
What? Men altså, når man må sige motherfucking lus må man vel også sige bitch lus... Eller...
Ja, ja don't judge, hun har virkelig besværligt hår at kæmme og det hjalp altså! :-)
Man ved bare der er krible krable på besøg, når ens datter helt frivilligt siger: "Mor, vil du ikke kæmme mit hår, det klør"
Og altså, selvfølgelig har hun lus. AD!
Og mega tykt, langt, krøllet hår. FUCK!
Og så skal mit eget jo også tjekkes. DOBBELT OP PÅ AD! OG FUCK!
Men, da vi så stod derude på badeværelset og kæmmede og kæmmede, blev vi enige om at man godt må sige fuck, sgu, fandme, motherfucking og klamme lus... Men kun om lus.
Det synes vi er sjovt, og så går kæmningen lidt lettere. Pludselig siger hun:" hm, hvad er det nu det der grimme ord... Hm... Nå ja, bitch"
What? Men altså, når man må sige motherfucking lus må man vel også sige bitch lus... Eller...
Ja, ja don't judge, hun har virkelig besværligt hår at kæmme og det hjalp altså! :-)
torsdag den 13. december 2012
Venindesnak
Åh veninder er bare det bedste i verden.
Jeg havde en skøn eftermiddag og aften igår med en kær veninde som jeg ikke har set længe. Vi kan snakke om ALT, så efter flere måneder er der meget der skal vendes.
Vi fik da også rundet både madlavning, værdier, sex, børn, forhold, kæresteri og alt muligt andet.
Og vi sagde virkelig mange kloge ting begge to.
Blandt andet at det er vigtigt at være glad for sit liv. At være autentisk. At kende sit værd.
Og mens vi snakkede, gik det op for mig hvor glad jeg faktisk er for mit liv.
Og hvor fedt det er. Og at jeg kan mærke indeni at det ville jeg faktisk også være selvom ham den søde ikke var der. Altså det er jeg mega glad for at han er, for han er virkelig sød og sjov og dejlig. Og jeg ville blive ked af det og savne ham hvis han kom og sagde at han ikke ville mere.
Men det er sgu fedt at være ha' det godt sådan helt indeni!
Og nu, weekend med kiddies - Disney sjov, julekager, te, kys og kram indtil de siger "stoooop NU mor!!!"
God weekend!
Jeg havde en skøn eftermiddag og aften igår med en kær veninde som jeg ikke har set længe. Vi kan snakke om ALT, så efter flere måneder er der meget der skal vendes.
Vi fik da også rundet både madlavning, værdier, sex, børn, forhold, kæresteri og alt muligt andet.
Og vi sagde virkelig mange kloge ting begge to.
Blandt andet at det er vigtigt at være glad for sit liv. At være autentisk. At kende sit værd.
Og mens vi snakkede, gik det op for mig hvor glad jeg faktisk er for mit liv.
Og hvor fedt det er. Og at jeg kan mærke indeni at det ville jeg faktisk også være selvom ham den søde ikke var der. Altså det er jeg mega glad for at han er, for han er virkelig sød og sjov og dejlig. Og jeg ville blive ked af det og savne ham hvis han kom og sagde at han ikke ville mere.
Men det er sgu fedt at være ha' det godt sådan helt indeni!
Og nu, weekend med kiddies - Disney sjov, julekager, te, kys og kram indtil de siger "stoooop NU mor!!!"
God weekend!
onsdag den 12. december 2012
Fortsættelse følger...
på det misforståede hensyn. Fordi Camilla skrev (så rigtigt) at det jo ikke kun er single parents der ryger i denne misforståede velviljeheds-fælde overfor deres børn. Det er der også rigtig mange kernefamilie-forældre der gør.
Og så kom jeg til at tænke at, ja, det er jo lige præcis det:
Forældre er blevet bange for at sige fra.
Forældre er blevet bange for deres børn. Det synes jeg virkelig er skidt!
For helt ærligt, hvad er det for en generation vi får, hvis de er opvokset med at de har kunne styre det hele med deres reaktioner?
Og jeg blame'r faktisk lidt den der 'sig ja til dit barn' og 'skæld-ud er skadeligt for børn' bølge. Ikke fordi jeg er uenig, for det er jeg slet ikke. Jeg er helt enig. MEN fordi vi har pillet noget ud uden at give et alternativ.
I bladenes iver for at gøre os alle til gode forældre (eller skabe overskrifter der får os til at købe bladene) glemmer de at give os den respektfulde (overfor både barn og en selv) måde at sige fra på.
Og det er SÅ helt utroligt vigtigt at kunne sige fra, og det er der den ligger, tænker jeg. Fordi mange forældre ser det at sige fra og at give et "Nej" som noget skadeligt for børnene. Og det synes jeg er helt forkert.
Det der er skadeligt er netop IKKE at sige fra. At køre med på noget man ikke har lyst til.
For sådan en situation ender (tit) med en:"Ej, nu har jeg både leget med togbane, købt de ostehapser du ville ha' og [fill in the blanks] nu skal jeg altså igang med maden!" Istedet for en respektfuld:" Nej, jeg vil ikke lege med togbane ligenu".
Sådan set er det vigtigt at sige fra i sit liv, sådan helt generelt. Men især da i tætte relationer. Ellers bliver det nogle opslidende og hårde relationer.
Jeg tror også det er derfor at så mange forældre synes det er hårdt at være forældre. Fordi de giver afkald på dem selv når de er sammen med deres børn.
Og det er jo virkelig trist. Både for børn og voksne.
Ps. SELVFØLGELIG synes jeg også det er p*sse hamrende l*rte hårdt noglegange. Og når jeg synes det snakker jeg med hende her. Hun er den klogeste dame jeg kender.
Og så kom jeg til at tænke at, ja, det er jo lige præcis det:
Forældre er blevet bange for at sige fra.
Forældre er blevet bange for deres børn. Det synes jeg virkelig er skidt!
For helt ærligt, hvad er det for en generation vi får, hvis de er opvokset med at de har kunne styre det hele med deres reaktioner?
Og jeg blame'r faktisk lidt den der 'sig ja til dit barn' og 'skæld-ud er skadeligt for børn' bølge. Ikke fordi jeg er uenig, for det er jeg slet ikke. Jeg er helt enig. MEN fordi vi har pillet noget ud uden at give et alternativ.
I bladenes iver for at gøre os alle til gode forældre (eller skabe overskrifter der får os til at købe bladene) glemmer de at give os den respektfulde (overfor både barn og en selv) måde at sige fra på.
Og det er SÅ helt utroligt vigtigt at kunne sige fra, og det er der den ligger, tænker jeg. Fordi mange forældre ser det at sige fra og at give et "Nej" som noget skadeligt for børnene. Og det synes jeg er helt forkert.
Det der er skadeligt er netop IKKE at sige fra. At køre med på noget man ikke har lyst til.
For sådan en situation ender (tit) med en:"Ej, nu har jeg både leget med togbane, købt de ostehapser du ville ha' og [fill in the blanks] nu skal jeg altså igang med maden!" Istedet for en respektfuld:" Nej, jeg vil ikke lege med togbane ligenu".
Sådan set er det vigtigt at sige fra i sit liv, sådan helt generelt. Men især da i tætte relationer. Ellers bliver det nogle opslidende og hårde relationer.
Jeg tror også det er derfor at så mange forældre synes det er hårdt at være forældre. Fordi de giver afkald på dem selv når de er sammen med deres børn.
Og det er jo virkelig trist. Både for børn og voksne.
Ps. SELVFØLGELIG synes jeg også det er p*sse hamrende l*rte hårdt noglegange. Og når jeg synes det snakker jeg med hende her. Hun er den klogeste dame jeg kender.
søndag den 9. december 2012
misforstået hensyn
Som skrevet før, tænker jeg meget. Men det er tit og ofte kloge tanker - det siger ham den søde ihvertfald :-)
Lige for tiden tænker jeg meget over det at være single parent og de her søde børn vi har.
Fordi jeg oplever at rigtig mange single forældre lader det HELE dreje sig om deres børn når de nu har dem, og så gøre alt det kedelige, voksen agtige når de ikke har deres børn. Men jeg synes faktisk det er helt misforstået hensyn at tage til børnene. Både fordi det er et ALT for stort ansvar at lade disse små søde poder få - at skulle tage stilling til og bestemme alt hvad der skal ske i den uge de er hos mor/far. Og fordi at sådan er livet jo ikke.
Vores opgave som forældre er, som jeg ser det, ikke så meget at opdrage vores børn, men at gøre dem klar til livet. Og så selvfølgelig vise dem hvordan vi synes man skal opføre sig overfor andre mennesker.
For livet kan være virkelig barskt hvis man tror det handler om kun at gøre det man har lyst til når man har lyst til det. (Don't get me wrong, jeg synes det er virkelig vigtigt at navigere efter lyst og nydelse i sit liv, men for fucks sake, engang imellem skal man også gøre ting der bare er røv)
Og hvad er det for nogle børn vi får, hvis de den både den ene og den anden uge er vant til at alt kører efter deres ønsker?
Jeg tror det er vigtigt at de oplever at der skal vaskes tøj, gøres rent, handles ind. Besøge venner eller veninder som måske ikke lige er deres 1. prioritet osv.
Og så synes jeg det burde være enhver (single) forældres mantra at:
Når børn er græder fordi får et nej, er det et udtryk for at de er kede af at de ikke lige kan få deres vilje lige nu.
Og det er okay! Det må de godt. Vi kan jo også blive sure eller kede af det hvis vi ikke får det job/ lønstigning/ sko/ sofa vi lige ville.
Sådan er livet. Det er ikke altid retfærdigt - men det er godt!
Ps. Og kig så lige ud på det smukke, smukke vinterlandskab. Armen altså. Walking in the winter wonderland!
Lige for tiden tænker jeg meget over det at være single parent og de her søde børn vi har.
Fordi jeg oplever at rigtig mange single forældre lader det HELE dreje sig om deres børn når de nu har dem, og så gøre alt det kedelige, voksen agtige når de ikke har deres børn. Men jeg synes faktisk det er helt misforstået hensyn at tage til børnene. Både fordi det er et ALT for stort ansvar at lade disse små søde poder få - at skulle tage stilling til og bestemme alt hvad der skal ske i den uge de er hos mor/far. Og fordi at sådan er livet jo ikke.
Vores opgave som forældre er, som jeg ser det, ikke så meget at opdrage vores børn, men at gøre dem klar til livet. Og så selvfølgelig vise dem hvordan vi synes man skal opføre sig overfor andre mennesker.
For livet kan være virkelig barskt hvis man tror det handler om kun at gøre det man har lyst til når man har lyst til det. (Don't get me wrong, jeg synes det er virkelig vigtigt at navigere efter lyst og nydelse i sit liv, men for fucks sake, engang imellem skal man også gøre ting der bare er røv)
Og hvad er det for nogle børn vi får, hvis de den både den ene og den anden uge er vant til at alt kører efter deres ønsker?
Jeg tror det er vigtigt at de oplever at der skal vaskes tøj, gøres rent, handles ind. Besøge venner eller veninder som måske ikke lige er deres 1. prioritet osv.
Og så synes jeg det burde være enhver (single) forældres mantra at:
Når børn er græder fordi får et nej, er det et udtryk for at de er kede af at de ikke lige kan få deres vilje lige nu.
Og det er okay! Det må de godt. Vi kan jo også blive sure eller kede af det hvis vi ikke får det job/ lønstigning/ sko/ sofa vi lige ville.
Sådan er livet. Det er ikke altid retfærdigt - men det er godt!
Ps. Og kig så lige ud på det smukke, smukke vinterlandskab. Armen altså. Walking in the winter wonderland!
lørdag den 8. december 2012
December...
Ej, jeg har jo ikke skrevet et eneste indlæg her i december!
DET går ikke. For jeg eeelsker faktisk december. Jeg elsker jul, sne (men KUN i december!) konfekt, julemusik, gaver, guld og glimmer, levende lys, og alt det der.
Og folk (de fleste) er glade og søde og smiler i december. Det er da dejligt.
At jeg så er ved at blive ruineret fordi jeg (i et virkelig ugennemtænkt øjeblik af mit liv) besluttede at børnene skulle ha' en julesok i år, hvor henholdsvis nissen og jeg (datteren ved godt det er mig, knægten ved det vel egentlig også men kalder det ihvertfald stadig nissen) ligger en lille gave hver dag istedet for sådan en pre-fabrikeret gave kalender fra playmobil eller lego friends til sølle 159 (eller 99 hvis man liiige venter til den 3. december) betyder vel heller ikke noget midt i juleglæden....eller.
Nej, det gør det faktisk ikke. For jeg er glad for mit liv - uanset hvad der står på kontoen. Og jeg har taget en beslutning. Jeg gider ikke bekymre mig. Jeg har tillid til at det nok skal gå og jeg vil handle på mine idéer og ønsker (og så prøve at være lidt fornuftig med de penge jeg har, og spise meget pasta de uger jeg ikke har ungerne).
And it's all good. Fordi mine børn er skønne. Mine kollegaer er skønne. Mine venner er skønne. Mine overboer er skønne. December er skøn!
DET går ikke. For jeg eeelsker faktisk december. Jeg elsker jul, sne (men KUN i december!) konfekt, julemusik, gaver, guld og glimmer, levende lys, og alt det der.
Og folk (de fleste) er glade og søde og smiler i december. Det er da dejligt.
At jeg så er ved at blive ruineret fordi jeg (i et virkelig ugennemtænkt øjeblik af mit liv) besluttede at børnene skulle ha' en julesok i år, hvor henholdsvis nissen og jeg (datteren ved godt det er mig, knægten ved det vel egentlig også men kalder det ihvertfald stadig nissen) ligger en lille gave hver dag istedet for sådan en pre-fabrikeret gave kalender fra playmobil eller lego friends til sølle 159 (eller 99 hvis man liiige venter til den 3. december) betyder vel heller ikke noget midt i juleglæden....eller.
Nej, det gør det faktisk ikke. For jeg er glad for mit liv - uanset hvad der står på kontoen. Og jeg har taget en beslutning. Jeg gider ikke bekymre mig. Jeg har tillid til at det nok skal gå og jeg vil handle på mine idéer og ønsker (og så prøve at være lidt fornuftig med de penge jeg har, og spise meget pasta de uger jeg ikke har ungerne).
And it's all good. Fordi mine børn er skønne. Mine kollegaer er skønne. Mine venner er skønne. Mine overboer er skønne. December er skøn!
fredag den 30. november 2012
Hverdagsindsigter
Jeg går tit rundt og tænker en masse tanker. Nogle gange store vigtige tanker, andre gange dumme irriterende tanker. Fælles for dem er at pludselig, oftest når jeg mindst venter det, falder det hele på plads.
Sådan har jeg haft det lidt idag.
Fordi, jeg er en meget åben og social person, jeg har en masse søde mennesker i mit liv, og det ynder jeg også at fortælle dem at jeg er glad for, og hvor søde og dejlige mennesker jeg synes de er. Det kan være mine kollega'er, min chef, min familie, mine venner og veninder og mine børn.
Men så er der jo lige ham der jeg synes er så sød (og sjov, og dejlig, og klog, og og og) Der bliver jeg faktisk i tvivl om jeg egentlig er særlig god til at melde ud om hvad jeg synes og tænker og hvor jeg er.
Jeg har tidligere fået at vide at jeg kan virke lidt kold og afvisende, hvilket meget, meget få kan nikke genkendende til, for jeg er jo sådan en åben og ærlig og varm person...og ja, det er jeg. Ihvertfald lige indtil det gælder. Lige indtil der er noget på spil. Lige indtil jeg kunne risikere at blive ked af det, så pakker jeg mig selv ind i en eller anden form for logik der sørger for "jeg passer på mig selv". Men hvor er det egentlig noget crap. For hvornår bliver "at passe på mig selv" til "at lukke ham ude"?
Jeg vil ikke lukke ham ude, tværtimod - jeg vil faktisk rigtig gerne lukke ham ind :-)
Sådan har jeg haft det lidt idag.
Fordi, jeg er en meget åben og social person, jeg har en masse søde mennesker i mit liv, og det ynder jeg også at fortælle dem at jeg er glad for, og hvor søde og dejlige mennesker jeg synes de er. Det kan være mine kollega'er, min chef, min familie, mine venner og veninder og mine børn.
Men så er der jo lige ham der jeg synes er så sød (og sjov, og dejlig, og klog, og og og) Der bliver jeg faktisk i tvivl om jeg egentlig er særlig god til at melde ud om hvad jeg synes og tænker og hvor jeg er.
Jeg har tidligere fået at vide at jeg kan virke lidt kold og afvisende, hvilket meget, meget få kan nikke genkendende til, for jeg er jo sådan en åben og ærlig og varm person...og ja, det er jeg. Ihvertfald lige indtil det gælder. Lige indtil der er noget på spil. Lige indtil jeg kunne risikere at blive ked af det, så pakker jeg mig selv ind i en eller anden form for logik der sørger for "jeg passer på mig selv". Men hvor er det egentlig noget crap. For hvornår bliver "at passe på mig selv" til "at lukke ham ude"?
Jeg vil ikke lukke ham ude, tværtimod - jeg vil faktisk rigtig gerne lukke ham ind :-)
lørdag den 17. november 2012
Oh happy day.
Oh yes. Vi har bare haft den skønneste dag idag.
Været hjemme hos nogle af de sødeste og sjoveste mennesker jeg kender. 'Anna, du har grinet næsten siden du kom' og ja, det havde jeg. Og jeg elsker dem for det! Vi kan både snakke om vigtige ting (og være dybt uenige nogle gange) snakke om skøre ting, snakke om kaniner, geografi og økonomi. Og så kan vi ha' det sjovt sammen! Og hold nu kæft hvor er det skønt bare at grine hele tiden som en eller anden teenager.
Så var vi i biografen og sluttede dagen med hygge hos min favourite girl.
Nu ligger jeg på sofaen, ser Mummy film og tænker lidt på hvor dejlige jeg egentlig synes mine børn er, hvor skønne venner jeg har i mit liv og hvor sød jeg synes ham den søde er...
Været hjemme hos nogle af de sødeste og sjoveste mennesker jeg kender. 'Anna, du har grinet næsten siden du kom' og ja, det havde jeg. Og jeg elsker dem for det! Vi kan både snakke om vigtige ting (og være dybt uenige nogle gange) snakke om skøre ting, snakke om kaniner, geografi og økonomi. Og så kan vi ha' det sjovt sammen! Og hold nu kæft hvor er det skønt bare at grine hele tiden som en eller anden teenager.
Så var vi i biografen og sluttede dagen med hygge hos min favourite girl.
Nu ligger jeg på sofaen, ser Mummy film og tænker lidt på hvor dejlige jeg egentlig synes mine børn er, hvor skønne venner jeg har i mit liv og hvor sød jeg synes ham den søde er...
fredag den 16. november 2012
Kiddies love
Jeg er helt vild med det med at få ungerne hjem om fredagen. Altså, alle elsker fredage! Og så kommer vi hjem og har ikke travlt, behøver ikke lave lektier, må få slik og cola for det er jeg ellers rigtig striks med (host host), har bare god tid til at lande og finde hinanden igen.
Jeg elsker det.
Og jeg elsker mine børn, ja ja det skal man, det ved jeg jo godt, men jeg elsker dem på den der måde hvor jeg kigger på dem, de siger noget sjovt, jeg skraldgriner og kysser dem til de synes jeg er mega irriterende og så griner jeg lidt mere.
På den der måde hvor, at når de sover kigger jeg på dem og kysser dem igen liiiige til de er ved at vågne.
På den der måde hvor jeg glæder mig til at fyre op for Beyoncé's Love Ón Top (for det har jeg aftalt med V) imorgen og danse rundt i stuen.
Lucas vil høre Gangnam Style...
Eeeelsker kiddies og elsker weekenden.
Jeg elsker det.
Og jeg elsker mine børn, ja ja det skal man, det ved jeg jo godt, men jeg elsker dem på den der måde hvor jeg kigger på dem, de siger noget sjovt, jeg skraldgriner og kysser dem til de synes jeg er mega irriterende og så griner jeg lidt mere.
På den der måde hvor, at når de sover kigger jeg på dem og kysser dem igen liiiige til de er ved at vågne.
På den der måde hvor jeg glæder mig til at fyre op for Beyoncé's Love Ón Top (for det har jeg aftalt med V) imorgen og danse rundt i stuen.
Lucas vil høre Gangnam Style...
Eeeelsker kiddies og elsker weekenden.
fredag den 9. november 2012
Reality crap
Jeg er SÅ træt af reality tv. Crap, crap, crap sendes konstant på alle kanaler. Jo, jeg har set Mit Liv Med Publikum eller hvad det hedder på DR og det var da også spændende og rørende og alt muligt, men, for fanden, når en bunke blanke (og måske endnu vigtigere slutty) unge mennesker får en ferie betalt på en eller anden mega lækker bounty ø, eller Linse og Gustav får lov at rejse verden rundt bare fordi de er gode til at gøre sig selv til grin, får jeg sgu lidt ondt i røven.
Årh, det er jo ikke særlig charmerende, men jeg bliver sådan lidt 'jeg-knokler-for-at-klare-det-og-sådan-nogle-blanke-slutty-børn-render-rundt-og-får-i-hoved-og-røv' bitter.
Arg, it's not pretty.
Nå, men det er også ligemeget for lige om lidt skal jeg også ud i verden. Ud til en sød, dejlig og sjov mand jeg kender. Eller er ved at lære at kende ihvertfald.
God weekend!
Årh, det er jo ikke særlig charmerende, men jeg bliver sådan lidt 'jeg-knokler-for-at-klare-det-og-sådan-nogle-blanke-slutty-børn-render-rundt-og-får-i-hoved-og-røv' bitter.
Arg, it's not pretty.
Nå, men det er også ligemeget for lige om lidt skal jeg også ud i verden. Ud til en sød, dejlig og sjov mand jeg kender. Eller er ved at lære at kende ihvertfald.
God weekend!
torsdag den 27. september 2012
It's my party and I cry if I want to...
Men det vil jeg slet ikke.
Det er min fødselsdag idag. Jeg er blevet 30 år. Og jeg har haft den mest fantastiske dag. Med surprise ansigtbehandling, dejlige kager, søde søde mennesker omkring mig, søde søde børn omkring mig, og så mange fine blomster og dejlige gaver.
Det har været virkelig dejligt, overvældende og fantastisk. Hmm, måske jeg fælder en lille tåre alligevel - en af de der glade tårer der kommer frem når man virkelig føler sig elsket.
Det er min fødselsdag idag. Jeg er blevet 30 år. Og jeg har haft den mest fantastiske dag. Med surprise ansigtbehandling, dejlige kager, søde søde mennesker omkring mig, søde søde børn omkring mig, og så mange fine blomster og dejlige gaver.
Det har været virkelig dejligt, overvældende og fantastisk. Hmm, måske jeg fælder en lille tåre alligevel - en af de der glade tårer der kommer frem når man virkelig føler sig elsket.
tirsdag den 25. september 2012
Birthday coming up.
Jeg har snart fødselsdag. Så bliver jeg rigtig voksen - 30!
Egentlig har jeg det helt fint med det. Altså både det at blive 30, og generelt at have fødselsdag. Ja, jeg elsker det faktisk.
Det eneste sted det trykker en liille bitte smule er at jeg ikke helt er der hvor jeg havde troet jeg ville være.
Jeg tjener ikke nok penge.
Jeg har ikke fundet (modet til at udleve) mit livsformål.
Jeg har ikke en pensionsopsparing.
Jeg har 2 skønne børn. Ja.
Og, badabing, jeg har ikke den der skønne mand jeg (noglegange mere end andre) savner lidt at ha' i mit liv.
Hey, kan man ikke ønske sig sådan en i fødselsdagsgave?
Egentlig har jeg det helt fint med det. Altså både det at blive 30, og generelt at have fødselsdag. Ja, jeg elsker det faktisk.
Det eneste sted det trykker en liille bitte smule er at jeg ikke helt er der hvor jeg havde troet jeg ville være.
Jeg tjener ikke nok penge.
Jeg har ikke fundet (modet til at udleve) mit livsformål.
Jeg har ikke en pensionsopsparing.
Jeg har 2 skønne børn. Ja.
Og, badabing, jeg har ikke den der skønne mand jeg (noglegange mere end andre) savner lidt at ha' i mit liv.
Hey, kan man ikke ønske sig sådan en i fødselsdagsgave?
torsdag den 13. september 2012
Ha! Min skønne, skønne datter.
-"Mor, jeg synes faktisk det er godt dig far er blevet skilt. I starten var jeg
meget ked af det over det, men nu kan vi lave alt muligt med jer som vi ikke
kunne da i var kærester. Vi kommer rigtig tit på McDonalds med far nu - det
gjorde vi aldrig da I var kærester. Og du gider godt at glatte mit hår nu, det
kunne du ikke så tit før"
Ja, det var lige præcis det hun sagde idag da vi sad og spiste aftensmad.
Det lyder jo selvfølgelig rigtig sjovt, og nu sidder du måske og tænker 'ja, ja, men skal barnet vælge mellem McDonalds og sine forældre ved jeg da godt hvad hun vælger' og der kan jeg simpelthen, med så meget stolthed som jeg overhovedet kan have inden jeg får så meget kæmpevinger (som mine yndlings drenge fra Monte Carlo på P3 siger) at jeg letter, sige at det her er det rigtige.
Vi har fået de her 2 skønne børn igennem deres første rigtige krise på den allerbedste måde.
Vi er fandme seje!
Det kan godt være vi ikke var så gode til at være kærester, men vi er f*cking seje til at være skilsmisse forældre.
Sådan. Nu er det sagt. Hov, og nu letter jeg alligevel! :-)
Ja, det var lige præcis det hun sagde idag da vi sad og spiste aftensmad.
Det lyder jo selvfølgelig rigtig sjovt, og nu sidder du måske og tænker 'ja, ja, men skal barnet vælge mellem McDonalds og sine forældre ved jeg da godt hvad hun vælger' og der kan jeg simpelthen, med så meget stolthed som jeg overhovedet kan have inden jeg får så meget kæmpevinger (som mine yndlings drenge fra Monte Carlo på P3 siger) at jeg letter, sige at det her er det rigtige.
Vi har fået de her 2 skønne børn igennem deres første rigtige krise på den allerbedste måde.
Vi er fandme seje!
Det kan godt være vi ikke var så gode til at være kærester, men vi er f*cking seje til at være skilsmisse forældre.
Sådan. Nu er det sagt. Hov, og nu letter jeg alligevel! :-)
onsdag den 12. september 2012
Jeg elsker...
Jeg er lige røget ind i en ordentlig gang selvmelidenhed blandet med en smule 'slåen-mig-selv-i-hovedet'. Skøøøn kombi. Eller noget.
Jeg har været syg, helt vildt længe, 100 år eller deromkring, og jeg er stadig ikke helt på toppen. Jeg kan ikke rigtig komme over det. Jeg kan ikke komme helt op i gear, det der gear hvor jeg danser rundt i min stue til et eller andet teenage musik nummer hvor de bander helt vildt meget. Eller det der gear hvor jeg rent faktisk kan overskue at mine børn får et flip over et eller andet.
Så jeg er (stadig) halv hæs, træt, og ynkelig (et af mine allermest presserende skyggesider - ynkelig, den anden er svag, hvis du er i tvivl)
For jeg vil ikke være svag og ynkelig. Nej, DET er jeg ikke!
Og indeni siger den ene stemme:
- 'jo du er, det er sgu da utroligt at du ikke kan lade være med at græde midt i køkkenet på arbejdet, og at du råber af dine børn fordi de er trætte, at du bliver ved med at være syg, at du ikke har styr på de papirer du skal aflevere i skolen, at du ikke kan få søgt lidt flere jobs, og, og, og...
Den anden stemme siger:
- ej, det er da klart at du er nede i gear, med et 28 timers job der strammer om økonomien, sygdom, et sensitivt barn der ikke ubetinget trives i skolen, en skilsmisse, en rund fødselsdag coming up, og, og, og...
Mig selv? Ja, jeg har bare lyst til at råbe:
-'SHUT THE F*CK UUUUUUPPPP!'
Men istedet for at råbe af mig selv (jeg tror nemlig lidt man bliver stemplet lidt som en kuk-kuk-nutcase) så prøver jeg at overdøve dem alle 3 med en 'jeg-elsker' liste.
Så, jeg elsker:
Aaaaahhh.
Godnat
Jeg har været syg, helt vildt længe, 100 år eller deromkring, og jeg er stadig ikke helt på toppen. Jeg kan ikke rigtig komme over det. Jeg kan ikke komme helt op i gear, det der gear hvor jeg danser rundt i min stue til et eller andet teenage musik nummer hvor de bander helt vildt meget. Eller det der gear hvor jeg rent faktisk kan overskue at mine børn får et flip over et eller andet.
Så jeg er (stadig) halv hæs, træt, og ynkelig (et af mine allermest presserende skyggesider - ynkelig, den anden er svag, hvis du er i tvivl)
For jeg vil ikke være svag og ynkelig. Nej, DET er jeg ikke!
Og indeni siger den ene stemme:
- 'jo du er, det er sgu da utroligt at du ikke kan lade være med at græde midt i køkkenet på arbejdet, og at du råber af dine børn fordi de er trætte, at du bliver ved med at være syg, at du ikke har styr på de papirer du skal aflevere i skolen, at du ikke kan få søgt lidt flere jobs, og, og, og...
Den anden stemme siger:
- ej, det er da klart at du er nede i gear, med et 28 timers job der strammer om økonomien, sygdom, et sensitivt barn der ikke ubetinget trives i skolen, en skilsmisse, en rund fødselsdag coming up, og, og, og...
Mig selv? Ja, jeg har bare lyst til at råbe:
-'SHUT THE F*CK UUUUUUPPPP!'
Men istedet for at råbe af mig selv (jeg tror nemlig lidt man bliver stemplet lidt som en kuk-kuk-nutcase) så prøver jeg at overdøve dem alle 3 med en 'jeg-elsker' liste.
Så, jeg elsker:
- at jeg på fredag skal til Køln med en dejlig veninde
- at madpakkerne er lavet så jeg kan gå i seng om lidt
- at jeg har søde, kloge og omsorgsfulde veninder
- at jeg har søde, kloge og omsorgsfulde børn
- at jeg har lækker te og chokolade i mit køkken
- at min søde kollega altid siger: Det ordner sig.
- at det rent faktisk altid ordner sig.
- at jeg på fredag skal til Køln med en dejlig veninde
Aaaaahhh.
Godnat
søndag den 9. september 2012
Hvad skal jeg være når jeg bliver stor?
Jeg har været syg den sidste uge. En hel uge! Ja, jeg er faktisk ikke engang helt rask endnu, det bliver ligesom bare ved.
Det er træls.
Heldigvis har den første uge af sygdom været uden børnene.
Men der på sofaen, med feber, hoste og tungt hoved, var det også ligesom om at mine, i forvejen mange, tanker blev til flere og flere.
Mit problem er så, at jeg er ret længe om at tage en beslutning. Og når jeg så endelig gør det, er jeg enormt utålmodig bagefter.
Det der fylder mest i mit hoved ligenu er så det store spørgsmål. Hvad skal jeg være når jeg bliver stor? Jeg bliver det nemlig lige om lidt. Jeg bliver 30.
Yep, 30. Og så er det lidt jeg går i panik... 30. Umiddelbart er jeg ikke der hvor jeg havde tænkt jeg ville være, og det kan godt stresse mig. Men så er det jeg lytter til Outlandish, der synger' you may Think you've stopped, but you're on your way' og det stoler jeg på.
Det er træls.
Heldigvis har den første uge af sygdom været uden børnene.
Men der på sofaen, med feber, hoste og tungt hoved, var det også ligesom om at mine, i forvejen mange, tanker blev til flere og flere.
Mit problem er så, at jeg er ret længe om at tage en beslutning. Og når jeg så endelig gør det, er jeg enormt utålmodig bagefter.
Det der fylder mest i mit hoved ligenu er så det store spørgsmål. Hvad skal jeg være når jeg bliver stor? Jeg bliver det nemlig lige om lidt. Jeg bliver 30.
Yep, 30. Og så er det lidt jeg går i panik... 30. Umiddelbart er jeg ikke der hvor jeg havde tænkt jeg ville være, og det kan godt stresse mig. Men så er det jeg lytter til Outlandish, der synger' you may Think you've stopped, but you're on your way' og det stoler jeg på.
tirsdag den 28. august 2012
Emotionally fucked up.
Jeg siger det på forhånd, har du ikke læst Fifty Shades Of Grey, vil det her indlæg måske synes at være volapyk, men altså:
Jeg har, som en del andre kvinder, læst første bog om Miss Steele og Mr. Grey - Fifty Shades Of Grey. Jeg er, som en del andre kvinder, også blevet fuldstændig forelsket i den. Jeg kan ikke vente med at få fingrene i 2'eren. Faktisk kunne jeg så meget overhovedet ikke vente at jeg har fået sendt billeder af de første 10 sider af min veninde... Veninde lyder helt flat, hun er så meget mere... Nå men, tilbage til overskriften, man kan jo sige at begge vores hovedpersoner er lidt emotionally fucked up, på hver deres måde, ja. Og så er det jo jeg tænker, but aren't we all? Jeg ved jeg er lige nu, for indeni mig kæmper følelsen af ensomhed side om side med en forelskelse i den forkerte mand (ikke Fifty Shades forkert, men nok til at jeg vil kalde ham 'den forkerte mand') og når de to har kæmpet færdigt kan vinderen tage endnu en battle med følelserne der dukker op når ens datter har ondt i maven over at skulle i skole. Faktisk tror jeg listen over nye duellerende tanker og følelser er ligeså lang som Mr. Grey har issues. Og derfor er den så fantastisk den bog. Fordi vi kan relatere til den, fordi vi alle har vores issues og fordi vi alle gerne vil villes. Og Mr. Grey VIL Ana.
Jeg har, som en del andre kvinder, læst første bog om Miss Steele og Mr. Grey - Fifty Shades Of Grey. Jeg er, som en del andre kvinder, også blevet fuldstændig forelsket i den. Jeg kan ikke vente med at få fingrene i 2'eren. Faktisk kunne jeg så meget overhovedet ikke vente at jeg har fået sendt billeder af de første 10 sider af min veninde... Veninde lyder helt flat, hun er så meget mere... Nå men, tilbage til overskriften, man kan jo sige at begge vores hovedpersoner er lidt emotionally fucked up, på hver deres måde, ja. Og så er det jo jeg tænker, but aren't we all? Jeg ved jeg er lige nu, for indeni mig kæmper følelsen af ensomhed side om side med en forelskelse i den forkerte mand (ikke Fifty Shades forkert, men nok til at jeg vil kalde ham 'den forkerte mand') og når de to har kæmpet færdigt kan vinderen tage endnu en battle med følelserne der dukker op når ens datter har ondt i maven over at skulle i skole. Faktisk tror jeg listen over nye duellerende tanker og følelser er ligeså lang som Mr. Grey har issues. Og derfor er den så fantastisk den bog. Fordi vi kan relatere til den, fordi vi alle har vores issues og fordi vi alle gerne vil villes. Og Mr. Grey VIL Ana.
fredag den 24. august 2012
Issues
(Puster laaaangsomt ud)
Det her indlæg er lidt svært. For det handler om alt det der indeni. Indeni mig. Og på trods af mine kun 160 cm og ikke specielt store hoved synes jeg edderbankeme at der er mange issues at ta' fat på. Og det her single mummy liv bringer mig i kontakt med mange jeg slet ikke vidste jeg havde. Fx min ensomhed og angsten for at være alene. Ikke alene fysisk, for jeg har søde veninder og gode venner, men den der ensomhed jeg kan føle selvom jeg er omgivet af dejlige mennesker. Og så er der det der ego jeg render rundt med, hold nu op der bliver prikket til det, stukket i det og det gør ondt.
Jeg gør mit bedste og jeg er faktisk glad for mit liv. Og det er vel det der tæller...
Det her indlæg er lidt svært. For det handler om alt det der indeni. Indeni mig. Og på trods af mine kun 160 cm og ikke specielt store hoved synes jeg edderbankeme at der er mange issues at ta' fat på. Og det her single mummy liv bringer mig i kontakt med mange jeg slet ikke vidste jeg havde. Fx min ensomhed og angsten for at være alene. Ikke alene fysisk, for jeg har søde veninder og gode venner, men den der ensomhed jeg kan føle selvom jeg er omgivet af dejlige mennesker. Og så er der det der ego jeg render rundt med, hold nu op der bliver prikket til det, stukket i det og det gør ondt.
Jeg gør mit bedste og jeg er faktisk glad for mit liv. Og det er vel det der tæller...
torsdag den 19. juli 2012
Børnehjem
Jeg sad og snakkede med nogle søde venner forleden. Vi snakkede om hvor meget jeg glæder mig til der kom børnepenge. Mine børn spørger hvad der er for nogle børnepenge. Mine venner, som er nogle af de sjoveste jeg kender, svarede at det er sådan nogle penge man får i belønning for ikke at have sendt sine børn på børnehjem. Vi griner. Da vi kommer hjem spørger min søn så (måske en lille smule nervøs) om jeg ikke godt vil LOVE (for så er det jo lov) at jeg ALDRIG sender dem på børnehjem. Det lover jeg selvfølgelig.
Lige nu fortryder jeg det...
(og NEJ, selvfølgelig kunne jeg ALDRIG finde på at sende mine børn på børnehjem, de skændes bare lige lidt rigeligt ligenu)
tirsdag den 17. juli 2012
Ferietid.
I den her ferie tid, er det ikke ubetinget nemt. Jeg nyder min ferie, jo. Jeg nyder at sove længe, ja for fanden. Jeg nyder mine børn, ihvertfald det meste af tiden. Men det er lidt mærkeligt at være på ferie alene. Jeg er sådan set slet ikke 'på ferie', jeg er lige nu i sommerhus, hvor vi har fejret morfars fødselsdag, men imorgen tager vi hjem og nyder resten af ferien derhjemme. Med fred og ro og forhåbentligt noget sol og varme og strand tur.
På vej herop i sommerhuset igår, siger min skønne søn: 'Mor. Jeg savner dengang vi skulle på ferie alle sammen sammen, og vi havde det så hyggeligt' Jeg kunne kun svare ham:'Det gør jeg også' For vi havde en mega hyggelig ferie fx sidste år. I luksus telt, på camping plads med pool und alles i Sverige. Det VAR en fantastisk ferie. Og jeg sidder lige nu og kunne godt drømme om at vi var på vej på ferie i en pakket bil - alle sammen. Men, måske ham der Turéll var en klog mand alligevel, fordi et forhold kan ikke overleve på fantastiske ferier, man skal vist alligevel holde bare lidt af sin hverdag...
Jeg trækker lige vejret dybt...
Der er mange følelser i det her liv. Og jeg prøver at lade dem være der.
Men nu løber jeg nu altså lige en tur.
lørdag den 14. juli 2012
Det der skilsmisse liv
Årh for filan. Det der skilsmisse liv. Det er jo ikke nemt, heller ikke selvom vi begge er helt afklarede med at vi ikke skal være kærester. For det er vi. Jeg flirter rundt med min søde 'gentleman friend' og forleden blev børnenes fra noget befippet da der stod Julie på hans Iphone da den ringede mens vi kørte i bil sammen. Det synes jeg faktisk var sjovt. Men jeg synes ikke det er sjovt at vi nu skal have børnene 7-7 og jeg synes ikke det er sjovt at jeg ikke er sikker på de får børstet tænder hver dag i de 7 dage, heller ikke at jeg tvivler på om farmand hører (og dermed også beder dem flette næbet - altså på den helt politisk-pædagogiske-måde) når de siger pik og fuck og andre ord der bare ikke lyder særlig pæne fra hverken en 7 eller 9 årigs mund. Men vi prøver. Eller jeg prøver. 7-7. Ja da.
Nu har jeg ferie i de næste 2 uger, og jeg starter dem med en ferie mojito (eller 2) inden kiddies kommer hjem til moar imorgen.
Så på bedste Alphabeat facon: vacation oh oh!
torsdag den 21. juni 2012
Puuhh
For helvede da.
Så havde vi lige endnu en af de der oplevelser hvor al energien bliver suget ud af mig og jeg bliver ramt der hvor det gør nas! Skyggesider über alles, I know. Men der når det gør ondt helt inde midt i mig, der hvor jeg føler mig ramt i min utilstrækkelighed som mor. Og når jeg bliver 4 år fordi jeg bare synes det er uretfærdigt!
Børnenes far er taget på tur med nogle venner en uges tid idag, og inden det har børnene været hos mig i 2 uger, så det ender med 3 uger uden far (bortset lige fra en dag han 'passede' dem)
Lucas bliver så ked af det ved puttetid, og savner sin far. Og som den der total tjekkede rummelige mor jeg prøver at være er det jo helt okay. Jeg anerkender hans savn, trøster og forstår, lige så Fie ville være stolt. Men så siger drengen:
"Ja, for nu er det rigtig længe siden vi har været hos far, og der er bare meget sjovere hos far."
Så er det det begynder at stramme lidt indeni mig, men altså.
Victoria spørger så (med meget omsorg i stemmen):" Er det fordi vi altid kører rundt og ser nogle sjove steder og prøver noget?"
Der strammer det jo så endnu mere indeni, og jeg (heldigvis kun) tænker: "Ja, det er sgu da fordi jeg ikke har så mange penge, og han har den skide erstatning og bil og det har jeg heller ikke og og og...)
Men så svarer Lucas:"Nej, det er fordi han altid køber noget til os"
Av for helvede, så var det som om noget gik i stykker indeni mig (samtidig med at jeg blev vildt stædig - oh my big issue - og tænkte: ja, men jeg giver jer krafteddeme både kærlighed, nærvær og alt muligt følelsesmæssigt-agtigt, og det er altså meget mere vigtigt at I bare ved det...)
Men altså, ØV, at det er det de savner deres far for...
Jeg trækker lige vejret...
Så havde vi lige endnu en af de der oplevelser hvor al energien bliver suget ud af mig og jeg bliver ramt der hvor det gør nas! Skyggesider über alles, I know. Men der når det gør ondt helt inde midt i mig, der hvor jeg føler mig ramt i min utilstrækkelighed som mor. Og når jeg bliver 4 år fordi jeg bare synes det er uretfærdigt!
Børnenes far er taget på tur med nogle venner en uges tid idag, og inden det har børnene været hos mig i 2 uger, så det ender med 3 uger uden far (bortset lige fra en dag han 'passede' dem)
Lucas bliver så ked af det ved puttetid, og savner sin far. Og som den der total tjekkede rummelige mor jeg prøver at være er det jo helt okay. Jeg anerkender hans savn, trøster og forstår, lige så Fie ville være stolt. Men så siger drengen:
"Ja, for nu er det rigtig længe siden vi har været hos far, og der er bare meget sjovere hos far."
Så er det det begynder at stramme lidt indeni mig, men altså.
Victoria spørger så (med meget omsorg i stemmen):" Er det fordi vi altid kører rundt og ser nogle sjove steder og prøver noget?"
Der strammer det jo så endnu mere indeni, og jeg (heldigvis kun) tænker: "Ja, det er sgu da fordi jeg ikke har så mange penge, og han har den skide erstatning og bil og det har jeg heller ikke og og og...)
Men så svarer Lucas:"Nej, det er fordi han altid køber noget til os"
Av for helvede, så var det som om noget gik i stykker indeni mig (samtidig med at jeg blev vildt stædig - oh my big issue - og tænkte: ja, men jeg giver jer krafteddeme både kærlighed, nærvær og alt muligt følelsesmæssigt-agtigt, og det er altså meget mere vigtigt at I bare ved det...)
Men altså, ØV, at det er det de savner deres far for...
Jeg trækker lige vejret...
onsdag den 13. juni 2012
EM Bold
Ja, det er jeg jo så faktisk sådan en der interesserer mig for. Og vil gerne se alle kampene (eller ihvertfald alle Danmarks og Spaniens og andre interessante)
I skrivende stund står den 1-0 til Tyskland (mod Holland)
Men for halvanden times tid siden sad jeg nede i fodbold klubben sammen med the kiddies og en masse andre fra klubben og så Danmark - Portugal. Det var pisse hyggeligt at se den sammen med andre der også går op i det. Og den stod 2-2. Det var jo alt sammen meget godt. Og uafgjordt ville være fint for Danmark og det hele.
Men, men, men, men så scorede Portugal og så var festen slut. Bortset fra nogle af ungerne der holdt med Portugal (læs: Ronaldo) var det som om alt luft blevet slået ud af samtlige voksne på éen gang. Det fik mig for det første til at tænke tilbage på den dag jeg sad (alene, for børnenes far er IKKE fodboldinteresseret) og så Spanien - Schweiz. Og Schweiz vandt 1-0. Fuck, hvor blev jeg sur! Og hvor synes jeg bare overhovedet ikke det var sjovt at ungerne synes det var en sjov leg at drille mor og sige: "jubii for Schweiz" og "Buh for Spanien" Altså det var sådan helt så det nærmede sig at jeg skældte dem ud og det hele.
Nå, men da vi sad der hele banden idag og så kampen (inden det stod klart at Danmark ville tabe) gik det op for mig hvor hyggeligt jeg egentlig syntes det var. Det der fællesskab der er i sådan en klub. Nogle har det i en klub, nogle har det i familien, nogle har det i forbindelse med en religion, andre igen i forbindelse med en kriminel omgangskreds. Så er det jeg tænker, hold op, hvor vil vi mennesker bare gerne have et tilhørsforhold. Det er sådan set lidt ligemeget hvilket et, bare vi føler vi hører til.
Og det gør jeg så i en fodboldklub :-)
I skrivende stund står den 1-0 til Tyskland (mod Holland)
Men for halvanden times tid siden sad jeg nede i fodbold klubben sammen med the kiddies og en masse andre fra klubben og så Danmark - Portugal. Det var pisse hyggeligt at se den sammen med andre der også går op i det. Og den stod 2-2. Det var jo alt sammen meget godt. Og uafgjordt ville være fint for Danmark og det hele.
Men, men, men, men så scorede Portugal og så var festen slut. Bortset fra nogle af ungerne der holdt med Portugal (læs: Ronaldo) var det som om alt luft blevet slået ud af samtlige voksne på éen gang. Det fik mig for det første til at tænke tilbage på den dag jeg sad (alene, for børnenes far er IKKE fodboldinteresseret) og så Spanien - Schweiz. Og Schweiz vandt 1-0. Fuck, hvor blev jeg sur! Og hvor synes jeg bare overhovedet ikke det var sjovt at ungerne synes det var en sjov leg at drille mor og sige: "jubii for Schweiz" og "Buh for Spanien" Altså det var sådan helt så det nærmede sig at jeg skældte dem ud og det hele.
Nå, men da vi sad der hele banden idag og så kampen (inden det stod klart at Danmark ville tabe) gik det op for mig hvor hyggeligt jeg egentlig syntes det var. Det der fællesskab der er i sådan en klub. Nogle har det i en klub, nogle har det i familien, nogle har det i forbindelse med en religion, andre igen i forbindelse med en kriminel omgangskreds. Så er det jeg tænker, hold op, hvor vil vi mennesker bare gerne have et tilhørsforhold. Det er sådan set lidt ligemeget hvilket et, bare vi føler vi hører til.
Og det gør jeg så i en fodboldklub :-)
lørdag den 9. juni 2012
Pros and cons om singlemummy livet
Der flyver maaange tanker rundt i mit hovedet for tiden.
Og idag (som så var i tirsdags, men min computer driller så indlægget kommer først på idag) var jeg ude for en (sjov) oplevelse der fik mig til at lave en lille pros and cons liste i mit hoved over det der singlemummy life.
Nå, men selve oplevelsen var at jeg gik en tur på Frederiksberg. Op og ned af Godthåbsvej, på Grundlovsdag så det meste var lukket (hvilket mit dankort nok egentlig var ret glad for) MEN blomsterhandleren havde jo åbent, og jeg elsker blomster, og havde egentlig tænkt mig at jeg i mit nye liv ville købe friske blomster hver uge (men det var igen det der med dankortet)
Jeg gik ind, valgte nogle smukke hvide roser og skulle betale. Manden spørger på gebrokkent dansk:"Hvem du købe blomster til? Du købe blomster til din kæreste?"
Mig:"Nej, de er nu bare til mig selv"
Ham:"Hvorfor du købe til dig selv, din kæreste ikke hjemme?"
Mig:"Jeg har ikke nogen kæreste"
Ham:"Hvad? Hvorfor ikke? Sådan en smuk pige som dig? Skal jeg finde en til dig?
Mig:"Ha ha,ja, jeg ved det sgu egentlig heller ikke helt"
Ham:"Du få 10 kr. i rabat fordi du købe til dig selv"
Der startede min hjerne jo så.
Listen blev som følger:
Pros:
Rabat hos blomstermanden
Ingen til at nedlægge veto over mine lyslilla stole, (maaaange) lysestager eller roomspray
Frit valg på madlavningshylden (kikærter, oliven, artiskokker all the time)
Ingen ACDC på Ipoden
Kun vasketøj i vasketøjskurven
Cons:
Ingen til at putte med inde i sengen
Ingen til at holde om mig og kysse mig når jeg allermest har lyst til det
Ingen til at sidde og holde i hånden i parken/til fodboldtræning/skovtur
Man kan jo sige pro-listen er længere end con.....Men hvorfor er det så den der vejer tungest i hjertet?
Og idag (som så var i tirsdags, men min computer driller så indlægget kommer først på idag) var jeg ude for en (sjov) oplevelse der fik mig til at lave en lille pros and cons liste i mit hoved over det der singlemummy life.
Nå, men selve oplevelsen var at jeg gik en tur på Frederiksberg. Op og ned af Godthåbsvej, på Grundlovsdag så det meste var lukket (hvilket mit dankort nok egentlig var ret glad for) MEN blomsterhandleren havde jo åbent, og jeg elsker blomster, og havde egentlig tænkt mig at jeg i mit nye liv ville købe friske blomster hver uge (men det var igen det der med dankortet)
Jeg gik ind, valgte nogle smukke hvide roser og skulle betale. Manden spørger på gebrokkent dansk:"Hvem du købe blomster til? Du købe blomster til din kæreste?"
Mig:"Nej, de er nu bare til mig selv"
Ham:"Hvorfor du købe til dig selv, din kæreste ikke hjemme?"
Mig:"Jeg har ikke nogen kæreste"
Ham:"Hvad? Hvorfor ikke? Sådan en smuk pige som dig? Skal jeg finde en til dig?
Mig:"Ha ha,ja, jeg ved det sgu egentlig heller ikke helt"
Ham:"Du få 10 kr. i rabat fordi du købe til dig selv"
Der startede min hjerne jo så.
Listen blev som følger:
Pros:
Rabat hos blomstermanden
Ingen til at nedlægge veto over mine lyslilla stole, (maaaange) lysestager eller roomspray
Frit valg på madlavningshylden (kikærter, oliven, artiskokker all the time)
Ingen ACDC på Ipoden
Kun vasketøj i vasketøjskurven
Cons:
Ingen til at putte med inde i sengen
Ingen til at holde om mig og kysse mig når jeg allermest har lyst til det
Ingen til at sidde og holde i hånden i parken/til fodboldtræning/skovtur
Man kan jo sige pro-listen er længere end con.....Men hvorfor er det så den der vejer tungest i hjertet?
torsdag den 19. april 2012
Oh the joys of single parenting
Jeg er syg. Sådan der med feber und alles. Har det bare rigtig skidt, og oveni det også rigtig ondt af mig selv (utroligt ucharmerende træk, hvis jeg selv skal sige det) Men altså, at være syg og have børn er bare verdens dårligste combo. Især nu hvor den hedder at være syg og være alene med børn.
Men så er det dejligt at jeg har mine forældres bil til at fragte børn til og fra skole, og at mine børn har en fantastisk moster, der gerne kommer og aflaster, laver noget mad og går på legeplads med børnene.
Og nu, sex and the city, te og flødeboller - I'll be okay!
Men så er det dejligt at jeg har mine forældres bil til at fragte børn til og fra skole, og at mine børn har en fantastisk moster, der gerne kommer og aflaster, laver noget mad og går på legeplads med børnene.
Og nu, sex and the city, te og flødeboller - I'll be okay!
mandag den 9. april 2012
længsler...
Jeg er hjemvendt fra España...
Jeg er ikke den der type der har det sådan: Home sweet home. Jeg nyder som regel altid at være ude at rejse og længes aldrig hjem. Denne gang har det selvfølgelig været endnu mere specielt fordi jeg har været nede hos min familie, og hygget mig med min moster, fætre og kusiner. Så længes jeg slet ikke hjem.
Altså jeg savner mine veninder, men jeg ville foretrække at de kunne have været kommet ned til mig.
Men der er noget jeg længes efter, ja faktisk en hel liste:
Jeg er ikke den der type der har det sådan: Home sweet home. Jeg nyder som regel altid at være ude at rejse og længes aldrig hjem. Denne gang har det selvfølgelig været endnu mere specielt fordi jeg har været nede hos min familie, og hygget mig med min moster, fætre og kusiner. Så længes jeg slet ikke hjem.
Altså jeg savner mine veninder, men jeg ville foretrække at de kunne have været kommet ned til mig.
Men der er noget jeg længes efter, ja faktisk en hel liste:
- Sol og sommer (ja,ja på trods af jeg lige har fået lidt i Spanien)
- Penge på kontoen -og gerne en del af dem!
- en at holde i hånden.
- internet der virker HELE tiden - ikke som det her skyline pis.
- en Volkswagen scirocco - i hvid
Og om en uge står mine kiddies sikkert også på den liste, men lige nu nyyyyder jeg stilheden.
fredag den 30. marts 2012
Singlemummy'ing it bing time, paa godt og ondt!
Jeg er i Spanien lige nu. Paa Paaskeferie MED kiddies hos min spanske familie. Jeg er nemlig half and half. Og jeg eeeelsker Spanien, det har jeg altid gjort, det er bare som om jeg foeler jeg er kommer hjem naar jeg lander hernede. Denne gang er det saa alene med ungerne som jeg (DESVAERRE!!!!) ikke har faaet laert saerlig meget spansk (som i de kan taelle til ti, sige tak og hej og saadan) Og det rammer mig i roeven som en boomerang nu. For nu er jeg den eneste til at tage mig af dem, til at oversaette hvad der foregaar over hovederne paa dem, og den eneste til at tackle en nu-saetter-jeg-mig-her-midt-i-parken-og-skriger-situation. Eller faktisk indtil flere af den sidstnaevnte.
Men altsaa, her er billige smukke sko, masser af oliven, fantastisk familie, store badekar OG den dejligste varme sol som skinner fra en blaa, blaa himmel. Jeg er glad!
torsdag den 22. marts 2012
crap med crap på!
Øv. Ligenu har jeg det bare rigtig øv. Det har været en skøn dag, med sol og varme og forårsfornemmelser. Men nu knækkede filmen lige. Der sker lige en masse ting inde i mit hoved. Og det er lige i sådan en situation at jeg har en masse ting jeg skal øve mig på. Jeg skal øve mig på at IKKE lade en skidt ting ødelægge hele min dag og mit humør (det er jeg nemlig rigtig god til) jeg skal øve mig på at blive i min tillid til at verden vil mig det godt (sådan generelt er det nemlig min grundfilosofi) Jeg skal øve mig på at ikke lade den portion ØV der nu engang er til os i livet betyde noget om mig hver gang.
Og så skal jeg øve mig på at bede om hjælp.
Årh crap.
Nå, men godnat. Jeg vil prøve at sove det væk og satse på at solen skinner helt uhæmmet på mig imorgen tidlig så jeg lige får et skud godt humør at starte dagen på.
Og så skal jeg øve mig på at bede om hjælp.
Årh crap.
Nå, men godnat. Jeg vil prøve at sove det væk og satse på at solen skinner helt uhæmmet på mig imorgen tidlig så jeg lige får et skud godt humør at starte dagen på.
lørdag den 17. marts 2012
girls night out.
Idag er jeg virkelig singlemummy'ing it. Jeg får nemlig veninder på besøg i aften til house warming, og så skal vi ud i nattelivet og danse.
Jeg har tullet rundt, støvsuget, bagt kage og cookies, købt de sidste drikkevarer. Lavet iste til at blande med gin'en og blendet ferskener til velkomstdrinks'en.
Og jeg har gået og glædet mig imens, sådan rigtig glædet mig. Som dengang vi var teenagere og skulle til en fed fest hos de seje drenge.
Og glædet mig til piña coladas, strawberry daiquiris og mojiiiiiitos.
Så hasta la vista, baby!
Jeg har tullet rundt, støvsuget, bagt kage og cookies, købt de sidste drikkevarer. Lavet iste til at blande med gin'en og blendet ferskener til velkomstdrinks'en.
Og jeg har gået og glædet mig imens, sådan rigtig glædet mig. Som dengang vi var teenagere og skulle til en fed fest hos de seje drenge.
Og glædet mig til piña coladas, strawberry daiquiris og mojiiiiiitos.
Så hasta la vista, baby!
torsdag den 15. marts 2012
sushi date....
DOG ikke med en mand (desværre) men mens jeg lige før sad og kiggede lidt hos Annamette, ringede min veninde, min søde søde veninde, og singlemummy partner in crime og spurgte:" Sad du ikke lige nu og tænkte på at det kunne være super dejligt hvis din veninde lige ringede og inviterede dig ud og spise sushi i aften?" Og jo for fanden, det var da lige det jeg tænkte. Armen, det er da fantastisk. Og ungerne er os daddy'o, så jeg smutter sgu på sushi date med en skøn dame. Efter zumba that is.
tirsdag den 13. marts 2012
"Jeg glæder mig til vi skal hjem til far imorgen - du er dum"
Den behøver jeg vel ikke engang kommentere.....
Så nu har jeg købt påskeæg, fyldt dem med slik (selvom det er en helt almindelig tirsdag, og jeg egentlig havde besluttet at NU skal vi lige tilbage på sporet med det der kun slik i weekenderne koncept)
Det er nemlig sådan man giver dem real mummy love....eller noget :-)
Så nu har jeg købt påskeæg, fyldt dem med slik (selvom det er en helt almindelig tirsdag, og jeg egentlig havde besluttet at NU skal vi lige tilbage på sporet med det der kun slik i weekenderne koncept)
Det er nemlig sådan man giver dem real mummy love....eller noget :-)
mandag den 12. marts 2012
Egotrip!
Det her indlæg burde jeg måske, rent strategisk, gemme til et senere tidspunkt. Sådan som om et par måneder nar I kender mig og ved at jeg egentlig er et helt 'normalt' menneske (altså sådan et der er fyldt med issues og andre skøre forestillinger og tanker) men nu er det jo så at skæbnen vil at det var imorges da jeg stod og lavede morgenmad til the kiddies at det ramte mig:
Det gør ondt (som i pisse-hamrende-naller-ondt) på mit ego at han er okay. Ja, faktisk tror jeg han er mere end okay. Jeg tror han har det ganske fint. Og nyder at han selv kan bestemme præcis HVOR mange slanger han vil have i sin lejlighed, HVOR mange penge de her slanger må koste og HVOR mange terrarier der må være i stuen. Pyyyyhhh. Av.
For så er det jo at de der issues kick'er ind. Det må jo betyde alt muligt om mig. At jeg var kontrollerende, hysterisk, krævende og alle mulige andre ting som jeg helst ikke vil sættes i forbindelse med. Ad. Det er sådan noget Pernille snakker om. Og det er klogt nok, men det gør lidt ondt. Altså med lidt mener jeg så måske meget...eller.... Nå, men jeg håber du stadig vil læse med og give mig the benefit of the doubt, for jeg kan altså også godt være meget sød.
Noglegange.
Det gør ondt (som i pisse-hamrende-naller-ondt) på mit ego at han er okay. Ja, faktisk tror jeg han er mere end okay. Jeg tror han har det ganske fint. Og nyder at han selv kan bestemme præcis HVOR mange slanger han vil have i sin lejlighed, HVOR mange penge de her slanger må koste og HVOR mange terrarier der må være i stuen. Pyyyyhhh. Av.
For så er det jo at de der issues kick'er ind. Det må jo betyde alt muligt om mig. At jeg var kontrollerende, hysterisk, krævende og alle mulige andre ting som jeg helst ikke vil sættes i forbindelse med. Ad. Det er sådan noget Pernille snakker om. Og det er klogt nok, men det gør lidt ondt. Altså med lidt mener jeg så måske meget...eller.... Nå, men jeg håber du stadig vil læse med og give mig the benefit of the doubt, for jeg kan altså også godt være meget sød.
Noglegange.
fredag den 9. marts 2012
Ansvar
Ja, så er vi vist startet - Ansvar. Bum!
Men det er en af de ting der fylder i mine tanker for tiden. For nu hvor jeg er singlemummy er det hele jo mit ansvar. Med det hele (dejligt uspecifikt udtryk) mener jeg i mit liv. Selvfølgelig har mine børn stadig deres far, og han er stadig inde over beslutningerne i og om deres liv.
Men i mit liv, mit job, min økonomi, mine fremtidsplaner, mit temperament, mine værdier, mine idéer og tanker. Det er mit - MIT - ansvar at skabe mig det liv, jeg gerne vil have. Der er ikke mere 'Det kan jeg ikke, for han...', 'Det har jeg ikke tid til, for han...'. Det lyder umiddelbart ikke så kønt, men ikke desto mindre er det jo sådan det der parforhold nogle gange er. Ikke så kønt, og fyldt med ansvarsfralægning (is that even a word? Nevermind)
Når nu jeg er utilfreds med at jeg ikke har særlig mange penge at rykke rundt med, er det kun mig selv der kan gøre noget anderledes på det område...Jep, den lader jeg lige synke ind. Mig - Beslutning - Handling....
So here we go - singlemummy'ing it.
Velkommen til.
Men det er en af de ting der fylder i mine tanker for tiden. For nu hvor jeg er singlemummy er det hele jo mit ansvar. Med det hele (dejligt uspecifikt udtryk) mener jeg i mit liv. Selvfølgelig har mine børn stadig deres far, og han er stadig inde over beslutningerne i og om deres liv.
Men i mit liv, mit job, min økonomi, mine fremtidsplaner, mit temperament, mine værdier, mine idéer og tanker. Det er mit - MIT - ansvar at skabe mig det liv, jeg gerne vil have. Der er ikke mere 'Det kan jeg ikke, for han...', 'Det har jeg ikke tid til, for han...'. Det lyder umiddelbart ikke så kønt, men ikke desto mindre er det jo sådan det der parforhold nogle gange er. Ikke så kønt, og fyldt med ansvarsfralægning (is that even a word? Nevermind)
Når nu jeg er utilfreds med at jeg ikke har særlig mange penge at rykke rundt med, er det kun mig selv der kan gøre noget anderledes på det område...Jep, den lader jeg lige synke ind. Mig - Beslutning - Handling....
So here we go - singlemummy'ing it.
Velkommen til.
Abonner på:
Opslag (Atom)