Ha! Min skønne, skønne datter.

-"Mor, jeg synes faktisk det er godt dig far er blevet skilt. I starten var jeg meget ked af det over det, men nu kan vi lave alt muligt med jer som vi ikke kunne da i var kærester. Vi kommer rigtig tit på McDonalds med far nu - det gjorde vi aldrig da I var kærester. Og du gider godt at glatte mit hår nu, det kunne du ikke så tit før"

Ja, det var lige præcis det hun sagde idag da vi sad og spiste aftensmad.
Det lyder jo selvfølgelig rigtig sjovt, og nu sidder du måske og tænker 'ja, ja, men skal barnet vælge mellem McDonalds og sine forældre ved jeg da godt hvad hun vælger' og der kan jeg simpelthen, med så meget stolthed som jeg overhovedet kan have inden jeg får så meget kæmpevinger (som mine yndlings drenge fra Monte Carlo på P3 siger) at jeg letter, sige at det her er det rigtige.
Vi har fået de her 2 skønne børn igennem deres første rigtige krise på den allerbedste måde.
Vi er fandme seje!
Det kan godt være vi ikke var så gode til at være kærester, men vi er f*cking seje til at være skilsmisse forældre.
Sådan. Nu er det sagt. Hov, og nu letter jeg alligevel! :-)