Sårbarhed

Idag er jeg ked af det. Jeg er nede i gear, trist, usikker, modløs.
Jeg ved ikke helt hvorfor. Jeg tror måske det er fordi jeg har haft for meget at se til (og tænke på) de sidste mange uger, og jeg faktisk 'bare' trænger til at være alene og trække vejret.
Så det gør jeg nu. Ligger ved vandet i solen, hører dejlig musik og trækker vejret. Og tænker mine tanker. Dem der gør mig klogere på mig selv, som udvikler mig.
Og som gør mig taknemmelig for mit liv.

Men tilbage til overskriften: sårbarhed.
Det er et af mine mega issues. Jeg er ikke meget for at åbne op for den pose. Jeg vil ikke være svag. (Hvilket jeg bestemt ikke synes ANDRE er når de rækker ud, åbner op og beder om hjælp.... Og jeg arbejder på også at synes det er okay for mig :-) )
Så da min kæreste spurgte mig om jeg var okay i telefonen, krævede det alt mit mod at svare helt ærligt. Nej, jeg var ikke okay. Jeg er ked af det og jeg ved ikke helt hvorfor. Det var det svar han fik.
Han er verdens dejligste og han synes selvfølgelig ikke det er rart at jeg er ked af det.
Så efter vi har snakket og siger hej hej og lægger på, sender han en SMS med en af 'vores' sange. En sang som altid får et smil frem hos mig. Og det gjorde det også nu. Smil, taknemmelighed, kærlighed og varme. Bagefter græd jeg lidt, fordi det er overvældende for mig at mærke alle de dejlige følelser.
Nu ligger jeg stadig nede ved vandet. Nyder freden, solen, fuglefløjt, fridagen .
Jeg håber du gør det samme - bare på din måde!