fredag den 18. januar 2013

Alt og ingenting

Det er hvad der foregår i mit hoved for tiden. Alt og ingenting på én gang.
Nogle gange myldrer tankerne rundt i ét virvar, og det er både de der 'trives-børnene-nu-i-det-her-dele-liv-tanker' og de der 'synes-ham-den-søde-nu-også-at-jeg-er-ligeså-sød-som-jeg-synes-han-er-tanker' til de der 'fuck-alt-det-crap-alt-er-godt-lalleglade-tanker'.
Det er vildt det her liv. Altså ikke mit som sådan, men sådan helt generelt. På sådan et helt dybt eksistensielt (okay, det er for sent til et indlæg med sådan nogle svære ord) plan. Det er sgu da vildt, vi har denne her tid - ingen ved helt hvor lang tid det egentlig er. Men en ting er sikkert - det går sindssygt stærkt. Og så gælder det sgu da bare om at gøre den tid meningsfuld.
Og det er jo meget individuelt hvad der giver mening. Lige nu behøver det ikke være store, vilde ting der giver mening i mit liv. Men jeg kan mærke det ligeså snart jeg får forvildet mig ud i noget som ikke giver mening for mig. Og det skal jeg blive bedre til at lytte efter. Min krop og mit hoved giver mig alle svarene når jeg bare lige gider være stille et øjeblik og lytte efter, men derefter er det mit (Oh fuck, KUN MIT) ansvar at reagere, handle, gøre noget!
Jeg kan heldigvis også mærke når det hele giver god mening... Og det gør det ofte. Og det er dejligt. Og det er jeg fandme stolt over. At jeg faktisk formår at gøre mig selv glad.
Selvfølgelig er der også mange andre mennesker indenfor min rækkevidde som jeg nyder at bruge min tid med, som jeg elsker at snakke med, at grine med, at hænge ud med, at lege med.
Det er min 'krymmel' på livet.  

1 kommentar: