mandag den 7. januar 2013

hurra for min stædighed...nogle gange

Idag har min stædighed givet pote.
Allerede igår gik jeg igang med at bore huller i mine fliser på badeværelset for at sætte en hylde op.
Men, men, men det skulle jo så vise sig at være nogle m*therf*cker hårde fliser jeg har i mit badeværelse (JA, jeg bilder mig ind at de er hårdere end andre fliser) så det var nærmest umuligt. Jeg borede, og borede, og kom kun meget lidt ind i flisen. Jeg bandende utrolig meget, og måtte også ud og løbe en tur for at rase lidt af...
Lige lidt hjalp det. Lorte bor, tænkte jeg så (eller jeg sagde det også højt, og faktisk med lidt flere grimme ord foran) for det er selvfølgelig ikke mine bore skills der er noget galt med...
Så idag da jeg kom på arbejde og klagede min nød, siger den søde arbejdsmand der var kommet for at lave nogle lamper, at jeg da bare kunne låne hans bor, og prøve med det (og helt ærligt, før vi går videre synes jeg bare lige at det er fantastisk at der er sådan nogle søde og rare mennesker der gerne vil hjælpe andre rimelig fremmede mennesker og låne deres ting ud....)
OG det hjalp selvfølgelig! Hurraaaa, hylde op og jeg er stolt.
Og jeg takkede min stædighed. Andre gange bander jeg den laaaangt væk, og det er jo det jeg er ved at lære. At bruge den som drive der hvor jeg har brug for den, og at lukke ned for den og overvinde nogle (for mig grænseoverskridende) skridt, når den afholder mig fra noget jeg egentlig gerne vil bare fordi jeg er stædig.
At finde gaven i de der (irriterende) egenskaber jeg har.... 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar